Vi fortsætter med udstillinger i 2019

M100 har været i Odense nu i et år og vil i det nye år fortsat udfordre Odenses kunstscene med endnu en række eksperimenterende, sanselige og konceptuelle udstillinger på professionelt niveau.

Vi glæder os meget til at udstillingsrækken med 11 nye udstillinger fortsætter i 2019 med samme kraft, og har netop fået den gode nyhed at Odense Kommunes kulturpulje og Spar Nord Fonden støtter næste års udstillingsprogram. Sammen med tilskud fra Statens Kunstfond og det Obelske Familiefond sikrer det os økonomisk. Dermed kan M100 fortsat give Odense muligheden for at opleve samtidskunst på professionelt niveau.

2018 har været et begivenhedsrigt år på M100 med mange fine udstillinger der har sat Odense på den danske kunstscenes landkort.

I øjeblikket kan man se udstillingen Tjek ind – Tjek ud, af Sonja Lillebæk Christensen. Den vises indtil torsdag d. 20. december.
Efter nytår åbner vi d. 18. januar udstilling med 4. års studerende fra Det Fynske Kunstakademi.

Mange hilsner

M100 / Vivi og Mikkel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *