Karl England udstiller på M100

Karl England. Refresh. Karl England. Refresh.
Den new zealandske/britiske kunstner Karl England udstiller på M100.

Fernisering fredag d. 2. august kl. 17 – 19

Det er en stor fornøjelse hermed at invitere til fernisering.
Udstillingen er en interaktiv videoinstallation. En installation som færdiggøres med åbningen, hvor form, indhold og oplevelse bliver et i mødet mellem kunstneren og de besøgende gæster. I løbet af udstillingsperioden kan besøgende bidrage til et samlet videoværk som vises under årets filmfestival OFF19.

Karl England arbejder med video, konstruktioner, programsprog og med netværk mellem mennesker.
På den aktuelle udstilling vises i det ene rum en konstruktion. I det andet rum vises en video af konstruktionens tilblivelse. Samtidig optages en video som senere bliver en del af den samlede installation.

>>Det specialfremstillede forsyningssystem genfinder sig selv her [del 3].
Dette særlige forsyningssystem er skabt som bevis for systemers kreative muligheder; den fysiske manifestation ved fremvisning og aflæsning som simultant er over og under; formidlingens metoder som kritik; kulturens varer som fællesskab; det ’andet’ som forældet; indkredsning som angreb; indhold som tjener for systemet; indhold som system. Form som Indhold, System som Form, Indhold som Form.<<

Udstillingen vil være performativ, skulpturel og filmisk. Karl England. Refresh. Karl England. Refresh. skaber et særligt rum mellem kunstner og beskuer, kunstværk og betragter. De skulpturelle og performative aspekter vil udgøre en dialog med det filmiske indhold, med det mål at genforbinde ideen til kunstværket og at gøre beskueren til en form for kreativt aktiv.

I løbet af udstillingsperioden kan de besøgende bidrage til en videoproduktion som vil blive vist i M100 under dette års OFF19 filmfestival. Instruktioner til at deltage og indsende bidrag findes på http://www.sluice.info/

Bidrag kan sendes pr mail til refresh@sluice.info
eller ved at scanne QR koden med en mobiltelefon og uploade til wetransfer.

Videoværket Sluice. Refresh. fokuserer på betragteren, den der aktiverer ethvert kunstværk. Sluice. Refresh. er en kollaborativ filmisk indsats som repræsenterer en DIY, DIWO, decentraliseret gonzo kreativ øvelse der forbinder Odenses indbyggere med et globalt online netværk, som implicit undersøger naturen af forholdet mellem skaber og betragter, i sammenhæng med det aktive publikums rolle.

Karl England er født i New Zealand og bosiddende i London, UK. Uddannet på bla. Wimbledon School of Art, London. Er initiativtager og leder af organisationen Sluice som samler et verdensomspændende netværk af kunstnerdrevne udstillingssteder i begivenheder som Sluice artfair, Exchange Rates og Sluice Magazine. Se http://www.sluice.info/

Udstillingen kan ses på M100 3. – 25. august. Og resultatet af videoprojektet kan ses under Odense International Film Festival – OFF19 29.- 31. august under titlen Sluice. Refresh
https://filmfestival.dk/programme/installation-refresh-refresh-by-sluice/

Fernisering d. 2. august kl. 17 – 19
Åben torsdag kl. 16.00 – 20.00 og lørdag – søndag kl. 13.00 – 17.00 i udstillingsperioden.
Og under OFF19 torsdag – lørdag kl. 16 – 18

M100 er støttet af Statens Kunstfonds Pulje opstart af nye udstillingsplatforme, Det Obelske Familiefond, Odense Kommunes Kulturpulje og Spar Nord Fonden.
Udstillingen vises i samarbejde med IMT Gallery, Sračok & Pöhlmann og OFF2019
Følg os på facebook og instagram eller tilmeld dig til at modtage vores nyhedsbrev på hjemmesiden.
Meld dig gerne til begivenheden på facebook https://www.facebook.com/events/323218038560671/

 

Karl England. Refresh
Karl England. Refresh. Karl England. Refresh