Forårets sidste og sommerens første udstilling i M100

På forårets sidste udstilling er der mulighed for at se værket BLIK af Vivi Christensen som undersøger blikkets betydning på store åbne lærreder.  Udstillingen kan ses indtil 26. maj.

Derefter åbner vi udstillingen L x H x B af Sandra Blichert som netop har taget sin afgang fra Kunstakademiet i Bergen, Norge.  Åbning af udstillingen fredag 31 maj kl 17 – 19.

Udstilling med Zven Balslev

I øjeblikket vises udstillingen Mirage med Zven Balslev.
I weekenden er det sidste chance for at se udstillingen og søndag d. 31. marts er der artist talk kl. 15.

I forhold til tidligere værker af Zven Balslev, er billederne på udstillingen langt mere afdæmpede og underspillede, dog med en ret smadret udstråling, der skyldes kunstnerens manglende evne til byggehåndværk. Arbejdsmetoden er en nøgletematik i udstillingen, der også henter stor inspiration fra det japanske begreb “heta-uma”, der betyder “at være god til at være dårlig”.

Vi håber rigtigt mange har lyst til at komme og høre mere om hvad det er Zven arbejder med.

Årets udstillinger er igang

Årets første udstilling “Melee Weapon” med fem 4 års studerende fra Det Fynske Kunstakademi, satte året igang i M100, med en fantastisk velbesøgt åbning og efterfølgende har der  været godt besøg til den unge og energiske udstilling.

Om en uges tid får vi besøg af kunstneren Louise Sparre som viser udstillingen “Vibrant” med åbning og artisttalk den 8. februar 2019.

Vi fortsætter med udstillinger i 2019

M100 har været i Odense nu i et år og vil i det nye år fortsat udfordre Odenses kunstscene med endnu en række eksperimenterende, sanselige og konceptuelle udstillinger på professionelt niveau.

Vi glæder os meget til at udstillingsrækken med 11 nye udstillinger fortsætter i 2019 med samme kraft, og har netop fået den gode nyhed at Odense Kommunes kulturpulje og Spar Nord Fonden støtter næste års udstillingsprogram. Sammen med tilskud fra Statens Kunstfond og det Obelske Familiefond sikrer det os økonomisk. Dermed kan M100 fortsat give Odense muligheden for at opleve samtidskunst på professionelt niveau.

2018 har været et begivenhedsrigt år på M100 med mange fine udstillinger der har sat Odense på den danske kunstscenes landkort.

I øjeblikket kan man se udstillingen Tjek ind – Tjek ud, af Sonja Lillebæk Christensen. Den vises indtil torsdag d. 20. december.
Efter nytår åbner vi d. 18. januar udstilling med 4. års studerende fra Det Fynske Kunstakademi.

Mange hilsner

M100 / Vivi og Mikkel

November 2018

Hver måned er der en ny udstilling i M100 og november er ingen undtagelse ! Efter at vi har vist udstillingen SÅR af Maria Wæhrens i oktober, slår vi dørene op for en ny udstilling af den danske kunstner Nanna Lysholt Hansen, en udstilling der bærer titlen DURA MATER.  Det gør vi fredag den 2. november kl 16.30 hvor Nanna vil introducere udstillingen og efterfølgende er der fernisering, så kom endelig forbi !

Efterårets udstillinger er igang.

M100 er godt igang med efterårets udstillinger.  Lige nu er det ved at være sidste chance for at opleve udstillingen Resistant Materials med den britiske kunstnergruppe Blackwater Polytechnic. Udstillingen slutter søndag den 30. september.  Udstillingen har haft godt besøg !

Vi har henvendt os  til ungdomsuddannelserne i Odense med tilbuddet om at komme og se M100´s udstillinger, hvor vi præsenterer udstillingen uden for almindelig åbningstid.  Det har allerede båret frugt ! Designakademiet og Sct. Knuds Gymnasium´s billedkunsthold 3g, har været inde og se udstillingen med de britiske kunstere, og det er vi meget glade for.

Maria Wæhrens er den næste kunstner som udstiller i M100. Det gør hun med udstillingen SÅR, som har fernisering fredag den 5. oktober kl 17 – 19. Alle er meget velkomne. Vi byder på et glas vin, øl eller vand. Meld dig gerne til ferniseringen på facebook; https://www.facebook.com/events/1995394540758848/ 

Maria Wæhrens SÅR

Foto  Lykke Andersen

Blackwater Polytechnic – Resistant Materials.

7. september åbnede vi udstilling med 4 kunstnere fra det engelske Blackwater Polytechnic. Til stede var Ben Coode-Adams og Freddie Robins. De gav en spændende artist-talk hvor emner omkring den aktuelle situation i UK og hvad årsagen til at oprette et sted med det lidt gammeldags dragende navn, Polytechnic, blev diskuteret.

Udstillingen er fotodokumenteret af Kirstine Mengel, billederne kan bla. ses på I do art

Hent udstillingsfolderen med tekst af Theis Vallø Madsen her:
blackwater-folder

Someone Else’s Dream - hanged Reworked knitted jumper, mixed fibres 2014 – 2016 Freddie Robins
Someone Else’s Dream – hanged
Reworked knitted jumper, mixed fibres
Freddie Robins 2014 – 2016
Photo: Kirstine Mengel

Doronzo / Poulsen

Den italienske bariton saxofonist Giuseppe Doronzo og aalborggensiske Morten Poulsen (der til lejligheden har bygget en akustisk laptop) mødes for første gang på dansk grund. Duoen arbejder med improvisation på et texturalt niveau, hvor fokus flyttes fra rytmisk momentum til udfoldelser af komplekse soniske miljøer.
Med en forkærlighed for udforskning af klangligt potentiale og grænsesøgende spil fokuserer Giuseppe sin undersøgelse af bariton saxofonen med det mål at udforske et vokabular, der sammenbinder hans baggrund i kontemporær klassisk musik, jazz improvisation og interesse i ikke-vestlig musik.
Giuseppe har arbejdet med kunstnere fra forskellige kunstarter, såsom: Michael Moore, Joe Lovano, Chris Potter, Mariem Hassan, Vince Mendoza,Han Bennink, NDR Big Band, João Bosco, Kiko Freitas, Robin Eubanks, Paolo Fresu, Tullio De Piscopo, Taylor Ho Bynum, Steve Potts,Roberto Ottaviano,Ralph Alessi,Gianni Lenoci, Tiziana Ghiglioni, Felice Mezzina,Lothar Sthal, Jens Pollheide, Irene Aebi Lacy, Tiziano Tononi, Daniele Cavallanti, Carlo Actis Dato, Don Braden, Jim Black. – www.giuseppedoronzo.com
Morten Poulsen (trommeslager, komponist og lydkunstner) har med sin baggrund i improviseret musik forfulgt en nysgerrighed efter at udforske lyde og vores forhold til dem gennem en bred vifte af formater. Siden 2014 har Morten udgivet flere værker på sit eget pladeselskab Outrovaert, inklusiv det internet-baserede audiovisuelle projekt Dark Web, lavet performances der bryder med det traditionelle koncert-format i serien DADADOIT, optrådt med hjemmebyggede batteri-drevne synthesizere, lavet lydinstallationer som bl.a Sub ved Naturmødet 2018, og ikke mindst er han undervands-trommeslager i Aquasonic. – www.morten-poulsen.dk
Gratis entré
Koncerten er støttet af JazzDanmark og MUSAM.
ENGLISH:
The italian baritone saxofonist Giuseppe Doronzo and sound artist Morten Poulsen (who for this occasion will perform on a home made acoustic laptop) meets for the first time on danish ground. The duo improvises on a textural level, where focus is not so much on rhythmic momentum as it is on the exploration of sonically complex environments.
As lover of unexplored space and border crossing sounds, Giuseppe focuses his research on the baritone saxophone, aiming to explore a vocabulary that goes through his background in contemporary classical music, jazz improvisation and his interest for non-western music. He has worked with creative artists covering various fields of the national and international art including: Michael Moore, Joe Lovano, Chris Potter, Mariem Hassan, Vince Mendoza,Han Bennink, NDR Big Band, João Bosco, Kiko Freitas, Robin Eubanks, Paolo Fresu, Tullio De Piscopo, Taylor Ho Bynum, Steve Potts,Roberto Ottaviano,Ralph Alessi,Gianni Lenoci, Tiziana Ghiglioni, Felice Mezzina,Lothar Sthal, Jens Pollheide, Irene Aebi Lacy, Tiziano Tononi, Daniele Cavallanti, Carlo Actis Dato, Don Braden, Jim Black. – www.giuseppedoronzo.com
Morten Poulsen (drummer, composer and sound artist) has, with a background in improvised music, pursued his interest in sounds and our relation to them, through a wide variety of formats. Since 2014, Morten has released several works through his own record label Outrovaert, including the audiovisual internet-based composition Dark Web, made performances that seek to break with traditional concert formats in the DADADOIT series, build and performed with battery-powered synthesizers of his own making, created sound installations like Sub at The Nature Summit 2018, and not least is he underwater-drummer in Aquasonic. – www.morten-poulsen.dk
Free entrance
The concert is supported by JazzDanmark and MUSAM.

Efter sommerferien på M100

Giuseppe Doronzo/Morten Poulsen

Texturel improvisation for baritonsax og akustisk laptop.
16. august kl. 19.00

DANCE ALL YEAR LONG

Free presentation by resident artist. Arrangeret af Location X
Fredag 31. august kl. 18:00
http://www.danceallyearlong.com/

Resistant Materials

Kunstnere fra Blackwater Polytechnic

Ben Coode-Adams – http://www.bencoodeadams.com/
Freddie Robins – http://freddierobins.com
Udstilling, åbner 7 september.