Artist talk med Asbjørn Skou på M100 + finissage!

På udstillingens sidste dag holder vi artist talk og finissage, hvor Asbjørn Skou vil fortælle om værkerne og udstillingens tema og tilblivelse.
 
Artist talk med Asbjørn Skou omkring udstillingen
Syng os en morgen af lys, fjer og skæl
Af Asbjørn Skou og Sif Itona Westerberg
Søndag d. 27. maj kl. 14 – 16
 
Udstillingen tager udgangspunkt i monstret som arkaisk såvel som samtidig figur, og undersøger hvordan denne kan fungere som metafor for samtidige økologiske og identitetsbærende problemstillinger. Igennem to forskellige kunstneriske positioner aktiveres det monstrøse som billeddannelse til kritisk analyse, af hvordan det menneskelige og dets handlingsrum, er forviklet og flettet sammen, med andre kropslige hybrider, på tværs af ontologiske og artslige skæl.
– Asbjørn Skou og Sif Itona Westerberg
 
Det skræmmende og fascinerende ved monstret er sammenblandingen. Det monstrøse består af ulige dele. Monstret overskrider grænserne mellem levende og døde, naturen og kulturen, og det gamle og det nye. De holder sig ikke inden for rammerne, men overskrider og sammenblander alle mulige og umulige former i én overdimensioneret eller forvrænget figur.
– Theis Vallø Madsen i Udstillingsfolderen

Link til begivenhed på Facebook:
https://www.facebook.com/events/592187531143481/

1. April 2018

Det er blevet den 1. april og idag er det sidste chance for at se udstillingen SØNDER & SAMMEN af de to 4. års studerende fra Det Fynske Kunstakademi, Nanna Katharina Jensen og Simon Fiil. Det har været rigtigt spændende at se hvad der rører sig på den helt unge kunstscene. En mulighed som mange har benyttet sig af i denne lidt kolde marts måned.

 

 

Det er ved at være sidste chance for at se udstillingen Wood Archive af Eamon O´Kane. Kom forbi den sidste dag imorgen søndag 4 marts fra kl 13.00 – 16.00.  Mange besøgende har været forbi og tilkendegivet deres begejstring for udstillingen, hvilket vi er glade for.

Den næste udstilling er med studerende fra Det Fynske Kunstakademi 4. årgang. Udstillingsperioden er 16 marts – 1 april 2018.  Der er fernisering fredag 16 marts kl 17.00.  Vi glæder os til at se jer !

Nyt, November 2017

Vi har fundet lokaler til vores udstillingssted, i Søndergade. Rundt om hjørnet finder man de fleste af Odenses gallerier, Filosoffen og Brandts.

Udstillingsprogrammet er fastlagt og vi glæder os til at starte i Januar med claus ejners udstilling “INGEN VED HVILKEN VEJ
VINDEN BLÆSER”.

Vi arbejder stadig på den sidste fundraising og på at få de fysiske rammer gjort helt klar.

Vi er glade for at have fået penge fra Statens Kunstfonds pulje ‘opstart af nye udstillingsplatforme’.