universalkniv. Karin Lind

universalkniv er en udstilling, der med kirurgiske snit går igennem overfladen og stiller spørgsmål til objektet, formen og betydningen.
Titlen på udstillingen, universalkniv peger overordnet på det greb Karin Lind arbejder med i de nye værker, hvor hun med snit fjerner en form fra et objekt for at danne nye rum. Konkret henviser titlen til et køkkenredskab, der figurerer som objekt på udstillingen (cross blades, to bearbejdede knive i ramme) og det fotografiske værk universalkniv der viser et brød med snit, der både skærer igennem brød og tid.
Formelt er værkerne geometriske undersøgelser af grundformer som cirkel og rektangel med gensidige overlapninger. Værkerne danner udsagn, der balancerer på kanten mellem positive og negative rum.
Værkerne på udstillingen samler sig om måltidet som situation, som et overordnet fænomen, der transcenderer materialet. Gennem værktitler, betydningsrefererende tal og organisering peger objekterne ud over sig selv og strejfer overtro, religion og noget rituelt omkring måltidet som kultur og begivenhed. Tre overlappende spiseborde danner i et sammenstød en negativ 6-kantet stjerne. Tallet 13 går igen i en tallerkenrække og i fotoværket med brødet, der skæres i 13 skiver, som reference til uheldstallet og den sidste nadver.
Karin Lind arbejder med undersøgelser af rum og menneskets oplevelse af rum, det være sig både som fysisk som mentalt rum. Hvordan ser vi verden, og hvordan oplever vi den. Hendes værker er ofte med velkendte materialer, som lægter, møbler, eller sko, der bearbejdes og forandres så der opstår en sammenhæng mellem konstruktion, anvendelse og oplevelse.
Karin Lind er født 1969 i Sønderborg, bor og arbejder i Græsted. Hun er uddannet på det Fynske Kunstakademi 1992 – 98 og har mange udstillinger og projekter i ind og udland bag sig og kendes på Fyn bl.a. for den offentlige udsmykning Rotation af mennesker og landskab, ved Naturstyrelsen i Sollerup.
Se mere på https://www.karinlind.dk/cv-biography/

Refleksioner over Karin Linds kunstneriske praksis
af Lea Kirstine Møller

Med Karin Linds udstilling universalkniv viderefører hun sine kunstneriske undersøgelser af skulpturens væsen på tværs af medialiteterne foto, installation og skulptur.
Som sådan kan udstillingen ses, som et øjebliks ophold i et større kunstnerisk projekt der undersøger kunstens potentiale for gennem rumlige brud og forskydninger at udforske skulpturens væsen og muligheder for at etablere en æstetisk relation til beskueren. En vedvarende undersøgelse af kunstens forhold til sine omgivelser. Set i det perspektiv kan værket forstås som en handling.
Ved at bruge de hverdags genkendelige objekter som kunstnerisk materiale, trækker den kunstneriske praksis spor ind i samtidskunstens frie undersøgelser af materialer.
Men hvor værkerne rækker hen til os med tallerknernes, knivens og bordenes umiddelbare oplevelse af genkendelighed og måltidssituationens betydningstilskrivelse, indskriver gentagelsen af det kunstneriske greb, det geometriske snit på tværs af skala og medialitet en abstraktion væk fra det genkendelige, henimod udstillingens overordnede kunstneriske greb: Igennem etableringen af geometriske grundformer, cirklen og rektanglet som negative rum i det oprindelige objekt, at undersøge hvordan forholdet mellem negativt og positivt rum kan etablere en kontinuerlig betydningsdannelse, imellem værk og beskuer.
Rune Gade beskriver samtidskunstens skulpturelle praksis, som altid indgribende i den tredimensionelle virkelighed. I den optik, kan Karin Linds kunstneriske undersøgelser ses som det at skulpturen forvandler sig til en åben ramme omkring et negativt rum, som derfor kun lader sig bestemme som noget positivt, som en passage eller et mellemrum. Rune Gade beskriver det, som det der ikke længere er en masse og tæthed, men snarere en porøsitet, transparens og gennemtrængelighed. Illusionen om en indre sammenhæng bliver i stedet til noget udvendigt. Skulpturen bliver til et rumligt indgreb – en åben konstruktion.
Forholdet mellem positivt og negativt rum i Karin Linds værker skaber et spændingsfelt mellem lethed og tyngde i selve værkerne, som fremstår med en poetisk skrøbelighed i deres konstruktion. Gennem forholdet mellem negativt og positivt rum i værkerne, oplever man det omgivende rum som allerede indskrevet i værkerne. Det negative rum bliver et betydningsbærende formgreb i mødet med beskueren. Og kunsten og virkeligheden skyder sig uafgørligt ind og ud af hinanden.
Henrik Oxvig relaterer i Brandts udgivelse Figurfald samtidskunstens undersøgelser af skulpturen til Colin Rowes begreb ’gennemsigtighed’. Begrebet henviser til en samtidig oplevelse af forskellige rumligheder som skærer hinanden.
Karin Linds kunstneriske undersøgelser synes dog at vriste sig fri af enkeltstående kunstteoretiske perspektiver, værkernes æstetiske gestalt indlejrer muligheden for at trække tråde til vidt forskellige kunstneriske perspektiver.
Således oplever jeg også at de kunstneriske greb i brugen af de geometriske grundformer og spændingsfeltet mellem positivt og negativt rum, rækker ind i arkitekturens felt; At Karin Linds værker kan aktiveres i relation til eksempelvis Bauhausarkitekten Marcel Breuers undersøgelser af materiale og konstruktion. Brugen af geometriske grundformer og spillet mellem det positive og negative rum, bærer i Marcel Breuers arkitektoniske værker lys og skygge ind som et tredje element, som et materiale i sig selv. Også i Karin Linds værker registrerer jeg, den samtidige oplevelse af forskellige rumligheder, hvor rummet ikke blot trækker sig tilbage til én afklaret orden, men ifølge Colin Rowe vedbliver at flukturere i en kontinuerlig invitation til beskueren om at være medskaber af betydning, i mødet med værket.