M100 åbner i februar årets første udstilling “Dvale i Enge” med Johanne Skovbo Lasgaard.
Johanne Skovbo Lasgaard
Dvale i Enge
3. februar – 12. marts 2023
Fernisering 3. februar, 17- 20
Åbent: tors 17-19, lør og søn 13-16
Åbne og porøse membraner for verden, drømmetilstande og underbevidsthedens udefinerbare fornemmelser. Værkerne på udstillingen Dvale i Enge på M100 af Johanne Skovbo Lasgaard kredser om en personlig og kollektiv træthed, en opløsnings-tilstand eller opladnings-tilstand, afventende som dvalens substantielle egenskaber.
Dvale i Enge sammenkobler en menneskelig mental tilstand af udbrændthed og længsel efter langsommelighed med naturens biologiske årstidsbestemte vinterdvale. En naturlig indrettet biologisk rytme, vi som levende væsner modsætter os med et konstant arbejdstempo og produktivitet uanset årstid.
Med flydende overgange mellem krop og værk, sprog og rytme, taktilitet og tekst præsenterer Skovbo Lasgaard papirarbejder, relieffer og skulpturelle værker i blæk, gips, papir og epoxy, der som afstøbninger og aflejringer af hverdagslige objekter; vanddunke, badedyr og persienner, udflydende forlader det genkendelige mod en udefinerbar begrebsverden med simultane betydninger. Gennemgående stræber værkerne efter at være flere ting på flere steder og at være flere ting på én tid som flodens vand.
Johanne Skovbo Lasgaard peger med det flydende, vandige og blækket som materiale på det uadskillelige mellem kroppen og verden, som en del af samme absorberende og flydende materie. Det er sugende elementer, membraner, overflade og materie der konstant skifter plads. Det er vandet vi deler, der vandrer i kroppen og ud i havene. Ligger i lag i jorden, ligger i hudlagene. Kemiske stoffer som vi deler og som evigt vandrende, pfas, mikroplast, pesticider.
“Jeg bor på en naturgrund i et skovområde, der rummer brønde, som leverer vand til hele Storkøbenhavn. Dvale i Enge taler derfor også om meget af det skjulte under jorden, alt det vi ikke forholder os til men som er en del af os. Alt det vi deponerer og alt det vi indtager og optager. At vi som mennesker er i en flydende tilstand med den verden omkring os som vi kalder naturen. At vi er en sammenhængende masse”.
(Lasgaard om titlen på udstillingen)
Dvale i Enge kredser om den transcendente og kropslige erfaring som afsæt for erkendelsens muligheder, hvor hvert værk er som digte, med materialet som et sprog af støv og væde, der i en udtørret dvaletilstand vibrerer til os, som en erindring om vores egen forbundethed med naturen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, Kulturpuljen.
Johanne Skovbo Lasgaard (f. 1985) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013 og er repræsenteret i samlinger bl.a. Statens Kunstfond, Brask Collection, Undervisningsministeriet, Busch Risvig Collection og Københavns Billedkunstudvalg. Skovbo Lasgaard betegner sin praksis som poetisk formgivning der fremtræder med en blødhed og skrøbelighed som kroppens flygtige tilstand efter en drøm; et omrids, en stemning, et ønske eller en sorg. Lasgaard er optaget af kroppen som beholder for en mental sindstilstand og materialernes iboende sprog og deres sammenhæng med følelseslivets sprog. Både den personlige og den kollektive hukommelse søger hun vækket af kroppens møde med materialernes taktilitet og bruges som springbræt til ideer, følelser og refleksioner.
M100 åbner gruppeudstillingen “Extracting a View”.
(for english scroll down)
Udstillingsperiode: 18. november – 11. december 2022
Fernisering fredag d. 18. november kl 17 – 20
Åbningstider: torsdage 17 -19, Lørdag-søndag 13-16
M100 åbner gruppeudstillingen “Extracting a View”, en udstilling der kredser om tilfældighedes væsen og potentiale med Julie Hvass (Dk), Lorin Brockhaus (De/A), Olga Liva Bruun (Dk), Gala Alica Ostan Ožbolt (Slo/A) og William Ray Hvilsom (Dk).
Det tilfældige møde mellem fem akademistuderende fra Wien, Odense og København danner grundlag for udstillingens tematik.
Som det tilfældige møde mellem mennesker, får nogle tilfælde særlig betydning og danner efterfølgende venskaber, historier og endda konfrontationer, mens utallige andre tilfældige øjeblikke henglemmes og udviskes.
Med stor variation i materialer og teknikker, spændende fra skulpturelle objekter i epoxy til det nyfortolkede freskomaleri, undersøges der på udstillingen “Extracting a View”, de strukturelle og genkendelige omstændigheder, der ligger til grund for “det heldige møde”, der tilskrives vægt og fylde.
I udstillingen rettes blikket mod sammenfletningen af de individuelle kunstneres udtryksformer. Der peges på hvordan held og tilfældigheder kan udforme sig som en iscenesættelse af de betingelser, der er givet på forhånd. Det tilfældige møde er altid underlagt mere og mindre synlige faktorer med ligheder og fællestræk, på samme måde som værker og virkeligheder kan have analogiske træk.
Om udstillingen siger kunstnerne:
“Det er først når man bliver opmærksom på tilfældigheden, at det bliver en tilfældighed, frem for et af alle de øjeblikke som man glemmer igen. Hvilke skrøbeligheder eller styrker blotter man ved at fastholde tilfældigheden i intention, og lade møder udvikle sig til venskaber, overvejelser eller kunstværker?”
Værdimæssigt sidestilles det tilfældige oftest med det betydningsløse og ligegyldige, som noget værdiløst og uden mening. Dette til trods for, at de, som kan beregne sandsynligheden for “at noget tilfældigt kan eller vil ske”, eksempelvis sandsynligheds-matematikere i forsikringsbranchen, honoreres med værdifulde summer. At kunne fremsige sandsynligheden for tilfældighed, fungerer dermed som et værn mod værditab og trusler, og tildeler samtidig mennesker kontrol over det meningsløse faretruende tilfælde.
Historisk tilfaldt dette værn mod tilfældets uforudsigelighed i højere grad kirken og det religiøse regí. Men med videnskaben, Darwin og evolutionens tilfældige mutationer og med Nietzsche og den hensygnende Gud, har vi i stedet måttet begribe og forlade os på tilfældighedernes enorme potentiale og afgørende betydning for opfindelser og løsninger, kunst og livets udfoldelse.
Men spørgsmålet er, om tilfældighedernes tid er ved at ebbe ud i armene på algoritmernes øgede interferering og dominans i verden? Hvordan kan tilfældigheder egentlig opstå i en tid, hvor næsten alle handlinger og møder filtreres gennem sociale medier og søgemaskiners udspekulerede algoritmer? Hvordan kan vi mødes, opfinde og skabe nyt, uden at det er forudbestemt af vores tidligere ageren og handlen i en virtuel verden styret af økonomiske interesser?
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Odense Kommune, kulturpuljen.
Julie Hvass (f. 2000, Skals, Dk) er BA studerende ved Det Fynske Kunstakademi. Lorin Brockhaus (f. 1996, Freiburg, De) har taget sin BA på HGB/ Academy of Fine Arts i Leipzig og er kandidatstuderende på Academy of Fine Arts i Wien. Olga Liva Bruun (f. 1999, Dk) studerer på Det Jyske Kunstakademi og som en del af sin BA også på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Er desuden en del af udstillingsstedet M.I.S. og driver forlaget Unhandy Goods. Gala Alica Ostan Ožbolt (f. 1999, Ljubljana, Slo) studerer på Die Angewandte, University of Applied Arts i Wien og har tidligere læst på University of Art and Design i Linz samt har en BA fra Academy of Fine Arts and Design i Ljubljana. William Ray Hvilsom (f. 2000, København, Dk) er BA studerende ved Det Fynske Kunstakademi.
“Extracting a View”.
Exhibition period: 18 November – 11 December 2022
Opening Friday d. November 18 at 5 – 8 p.m
Opening hours: Thursday 17 – 19, Saturday and Sunday 13 – 16
M100 opens the group exhibition “Extracting a View”, an exhibition that revolves around the nature and potential of the coincidence with Julie Hvass (Dk), Lorin Brockhaus (De/A), Olga Liva Bruun (Dk), Gala Alica Ostan Ožbolt (Slo/A) and William Ray Hvilsom (Dk).
A coincidental meeting between five academy students from Vienna, Odense and Copenhagen forms the basis for the exhibition’s theme. Like a coincidental meeting between people, some coincidences contain a special meaning and subsequently result in friendships, stories and even confrontations, while innumerable other random moments are forgotten and erased.
With great variety in materials and techniques, ranging from sculptural objects in epoxy to reinterpretation of the fresco, the exhibition “Extracting a View” examines the underlying structural and recognizable circumstances of the “fortunate meeting”, which is provided weight and fill. The exhibition focuses on the intertwining of the individual artists’ forms of expression. It is pointed out how luck and coincidence can take shape as a staging of the conditions that are given in advance. The coincidental meeting is always subject to more and less visible factors with similarities and common features, in the same way that artworks and realities can have analogical features.
The artists say about the exhibition:
“It is only when you become aware of the coincidence that it becomes a coincidence, rather than one of all those moments that you forget again. What frailties or strengths do you expose by maintaining coincidences in intention, and letting meetings develop into friendships, reflections or works of art?”
In terms of value, the random coincidence is most often equated with the insignificant and unimportant, as something worthless and without meaning. This is despite the fact that those who can calculate the probability or risk of “something random can or will happen”, for example probability mathematicians from the insurance industry, are paid with valuable sums. Being able to predict the probability of coincidence thus acts as a safeguard against loss of value and threats, and at the same time assigns people control over the senseless danger-threatening event. Historically, this protection against the unpredictability of the coincidence, belonged to a greater extent to the church and the religious authorities. But with science, Darwin and the random mutations of evolution and with Nietzsche and the dying God, we have had to understand and rely on the enormous potential and decisive importance of the coincidence for inventions and solutions, art and the unfolding of life.
But the question is, if the time of coincidence is fading away in the arms of the increased interference and dominance of algorithms in the world? How can coincidences actually occur in an age where almost all actions and meetings are filtered through social media and the shrewd algorithms of search engines? How can we meet, invent and create new things without it being predetermined by our previous actions in a virtual world controlled by financial interests?
The exhibition is supported by the Statens Kunstfond and Odense Municipality, kulturpuljen.
Julie Hvass (b. 2000, Skals, Dk) is a BA student at the Funen Art Academy. Lorin Brockhaus (b. 1996, Freiburg, De) has taken his BA at the HGB/ Academy of Fine Arts in Leipzig and is a graduate student at the Academy of Fine Arts in Vienna. Olga Liva Bruun (b. 1999, Dk) studies at the Jutland Academy of Arts and as part of her BA also at The Royal Danish Academy of Arts. She is a part of the exhibition space M.I.S. and runs the publishing house Unhandy Goods. Gala Alica Ostan Ožbolt (b. 1999, Ljubljana, Slo) studies at Die Angewandte, University of Applied Arts in Vienna and previously studied at the University of Art and Design in Linz and has a BA from the Academy of Fine Arts and Design in Ljubljana. William Ray Hvilsom (b. 2000, Copenhagen, Dk) is a BA student at the Funen Art Academy.
Fredag d. 30. september åbner udstillingen Dimension of Future med Jennette Ehlers og Thomas Kilpper på det Fynske Kunstakademi. Udstillingen er et samarbejde mellem Heinrich Böll Stiftung Kiel, Kunstverein Haus 8 Kiel og M100. Og er en del af det større projekt Perspektiv Region
Dimension of Future begivenhed på Facebook
Fotos fra udstillingen
se fotos fra udstillingen på I do art
—
Aktuel udstilling på M100 er Bedfellows med Ester Fleckner
Ester Fleckner udstiller på M100 en serie nye sølvtrykte træsnit på papir under titlen Bedfellows. Værkerne gengiver fragmenter af plantedele, der gentages og flimrer i forskellige kompositioner og tekstlignende opbygninger.
Artisttalk d. 30. oktober kl 14 – 15
Ester Fleckner kommer og fortæller om sin kunst og metode.
Begivenhed på Facebook
Fotos og tekst fra udstillingen
I do art har publiceret udstillingsteksten skrevet af Ida Bencke
Med Bedfellows zoomer Fleckner ind på intimiteter i naturen, planternes multikønnede morfologi og foranderlige forplantningsformer. Inspireret af queer- og transperspektiver udfordrer Fleckner normative parametre for hvordan menneskeligt begær og køn opfattes som afvigende eller ej, når de spejles i fortællinger om Naturen og i idéer om hvad der er ”naturligt”. Gennem et abstrakt billedsprog undersøger Fleckner natur som ukategorisk, ufærdig og queer og åbner fortællinger om andre fællesskaber.
Ester Fleckner er uddannet fra Det Kgl. Kunstakademi og har suppleret med kønsstudier på Goldsmiths, University of London. Siden hun dimitterede i 2013 med værkserien Clit-dick Register – et åbent register over klitorisser og pikkes former og størrelser, skildret med bløde u’er – har hun gang på gang markeret sig med sine træsnittede perspektiver på krops- og kønskategorier.
Fleckner bruger abstraktion som en visuel strategi til at tematisere relationer, begær og kønsidentitet på andre måder end gennem direkte repræsentation. Ofte arbejdes der serielt med tekstfragmenter, tegn og gentagelser til at skabe værker, der kan opleves søgende og spørgende eller læses som alternative kort til at navigere visuel og sproglig repræsentation uden for rigid kategorisering.
Træsnittet er et gennemgående medie i Fleckners praksis. Teknikken er simpel og umiddelbar og både materialets modstand og trykningen åbner op for forskelle, fejl og kontroltab. Tekst og tegning tilføjes ofte med blyant som en interaktion eller dialog med de grafiske arbejder. Fleckners udvidede praksis inkluderer støbte betonskulpturer, tegninger, tekstarbejde og performative læsninger.
M100 – Udstillingssted for samtidskunst, Søndergade 26 kld. 5000 Odense C.
Udstillingen vises indtil d. 30. oktober og er åben torsdage kl. 17-19 og lørdag–søndag kl. 13-16
Link til Begivenhed på Facebook
Tidligere udstillinger:
2022
ET4U: TANKEN i vores fælles have
Marina Dubia: Arriscame-the line between you and me
Nils Elvebakk Skalegård: Screen Dream
Kåre Frang: Bake a cake
2021
Johannes Sivertsen : Demonic Body
Emily Gernild : Under skumring
Matilde Duus : Den Sidste Vinter
Tue Greenfort: LGUFREMMOS
Aske Thiberg : ”Each Day”
M100 deltog med M100³ på Juxtapose Artfair i Århus 20-22 august 2021. Udstillingen blev også vist som juleudstilling på M100 i Odense.
2020
A Warm Trail. Asako Shiroki. December
On and on the rain will say. Gruppeudstilling med Heine Kjærgaard Klausen, Jens Axel Beck, Marie Rosenkilde Lindberg, Frederik Vium, Camilla Rasborg og Julie Clifforth. November
Bodytecture. Dan Stockholm. Oktober
You May Be Getting Older. Mette Juul. September
Beklager det sene svar. Hannah Toticki Anbert. August
Plant Museum. Camilla Berner. Juni
universalkniv. Karin Lind. Marts
In a landscape of having to repeat, med studerende fra det Fynske Kunstakademi. Februar
2019
Den første udstilling i 2019 var Melee Weapon præsenteret af Ditte Marie Frost, Emil Skamstrup, Selina Rom Andersen, Wael Toubaji og Mette Rasmussen. Alle 4. årsstuderende fra Det Fynske Kunstakademi.
I Februar kunne man se Vibrantmed Louise Sparre
Mirage med Zven Balslev var aktuel i marts.
I april måned viste vi udstillingen Elevation med Al Masson. I maj kunne man se udstillingen BLIK af Vivi Christensen
I juni kunne man se Sandra Blicherts udstilling L x H x B
I august viste vi Karl England. Refresh. Karl England. Refresh. og videoprojektet Sluice. Refresh. under filmfestivalen OFF19
I september kunne man se KUNG FU I PROVINSERNE af Sophus Ejler Jepsen.
I oktober viste vi udstillingen ROLL YOUR EYES af Billie Maya Johansen, Kitsum Cheng og Yuki Kishino
I november har Mikkel Larris vist Standard 6.6
Sidste udstilling i 2019 var A friendly imitation of work af Lena Katrine Sokki og Tobias Liljedahl
2018
Vi åbnede den første udstilling 12. Januar 2018 med claus ejners INGEN VED HVILKEN VEJ VINDEN BLÆSER
Derefter har man kunnet se Eamon O’Kanes WOOD ARCHIVE i Februar og Sønder & Sammen af Nanna Katharina Jensen og Simon Fiil i Marts.
I april har man kunnet se “fadebur” med Milena Bonifacini.
I maj udstillede Asbjørn Skou og Sif Itona Westerberg Syng os en morgen af lys, fjer og skæl og i juni viste Stefanie Mayer(DE) In a State of Flux I august havde vi besøg af Doronzo/Poulsen med en textural improvisation for Bariton saxofon og akustisk laptop. og senere på måneden af koreograf og danser Snorre Hansen som lavede en perfomancen Mermaids of the Hypersea i samarbejde med David Kummer og Peter Scherrebeck Hansen. Arrangeret af Location X http://www.danceallyearlong.com/ DANCE ALL YEAR LONG.
I september udstillede kunstnere fra Blackwater Polytechnic UK, Resistant Materials. I oktober viste vi udstillingen SÅR af den danske kunstner Maria Wæhrens.
Nanna Lysholt Hansen udstillede i november måned med projektet DURA MATER.
I den sidste måned af året 2018 udstillede Sonja Lillebæk Christensen med udstillingen Tjek ind – Tjek ud.