M100 byder velkommen til udstillingen
Your skin is soft mud
med Orsolya Bagala
Fernisering fredag d. 17. november kl 17-19.
Udstillingsperiode: 17. november – 17. december 2023.
Åbent tors 17-19, lør og søn 13-16.
M100 åbner udstillingen “Your skin is soft mud” med ungarsk-danske billedkunstner Orsolya Bagala, f. 1976, der med nuancer i brændt umbra og okker, balancerer med vandig akrylmaling på knivspids tynde membraner mellem det levende og døde, det faktiske og det forestillede.
Som i mytologien har metamorfosen hovedrollen i Orsolya Bagalas intuitive billedunivers, der er befolket med transparente hybride kvindelige væsener, børn og dyr frembragt med flygtige strøg på forhåndenværende materialer som pap og papir fra husholdningen. Materialer eller affald der i hjemmet vokser frem i samme hast som livet udfoldes og leves med hjemmeboende børn, kæledyr og en bedsteforælder med begyndende demens. Men med blikket vendt mod dualismens og metamorfosens principper, er affald også konkrete spor efter nogens eksistens på denne jord, og peger således tilbage på livet, ligesom det i Bagalas hænder genbruges som afsæt til at skabe nye værker.
Med portrætter af kvindeskikkelser der er særegent til stede og fraværende på samme tid kva det flydende gennemsigtige lag af akrylmaling, og som Bagala lader skikkelserne træde frem og tage form igennem, udfoldes en fortælling med et feministisk perspektiv, om følelsen af “displacement”- at ikke føle sig tilrette i sin omverden som en fremmed. Det er fortællingen om kvinden som skabende nærværende kunstner og den livgivende Gaia, der med amazonens kræfter bærer tyngden af fortiden og fremtiden på sine skuldre.
Værkerne på udstillingen præsenteres som en stor samlet vibrerende collage der folder sig ud over udstillingsrummets vægge, tapetseret som et lag af ny brunlig hud, sammenstykket af de imaginære mytiske portrætter samt gamle kvitteringer, familiefotografier og håndskrevne noter på pap. Det er effekter eller hukommelses-redskaber der bekræfter en personlig reel virkelighed og samtidig fastholder erindringen, der giver liv til tider, steder og personer som ikke mere findes.
Det er denne komplekse forskydning der er et gennemgående greb i Orsolya Bagalas kunstneriske praksis, og som også udstillingens titel Your skin is soft mud, anslår; den brune farvetone, mudderet og jorden som det livgivende vi kommer af men også bliver til, og hudens levende sansende membran mellem krop og verden, døden og livets uadskillighed.
Udstillingen er kurateret af Tine Oksbjerg og er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommunes Kulturpulje.
Orsolya Bagala, f. 1976, Esztergom i Ungarn, er uddannet fra Det Kgl Danske Kunstakademi og har senest modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2023 og 2022 samt hæderslegat fra Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat. Hun er repræsenteret af Galleri Maria Friis og er en del af samlingen hos Statens Kunstfond og Statens Museum for Kunst. Bagala er udover soloudstillingen på M100 aktuel på Duna Museum i sin fødeby Esztergom i Ungarn. Balgala har deltaget på nationale og internationale udstillinger, bla. soloudstilling på Galleri Maria Friis, Urban Painting (kurateret af Barbara Steiner) på Galerie für Zeitgenössische Kunst, Leipzig, Tyskland, Bucharest Biennal for Young Contemporary Art, Bukarest, Rumænien, Cairo Biennale, Cairo, Ægypten, The Face of Illness, Medicinsk Museion, København, Danmark, Overgange, KØN Gender Museum Denmark, Århus, Danmark, Overgange #2, Rundetaarn, København, Danmark og Mama Mia på Willumsen Museum, Frederikssund, Danmark
I september-oktober viste vi:
“Gimme Shelter”
med Anna Bak
Fernisering 29. september kl 17-19.
Udstillingsperiode: 29. september – 5. november 2023.
Åbent tors 17- 19 og lør og søn 13 – 16
Det er med stor glæde, at M100 giver ly til udstillingen “Gimme Shelter” med Anna Bak, der med en totalinstallation italesætter den prekære sociale og eksistentielt kritiske situation at være uden hjem og bolig.
Et lille hus med have, en lejlighed med altan på faste kontrakter kan forekomme lige så uopnåeligt som romantikkens uendelige længsel og vandring mod horisonten, for mennesker uden en kontinuerlig lønaftale strømmende ind på kontoen.
Med udstillingen “Gimme Shelter” på M100, træder man som besøgende ind i fragmenter af en bolig med skulpturelle elementer der peger mod den romantiserede forestilling om et hjem med adgang til lidt natur, et åndehul og væghængt altan. I udstillingens andet rum udfoldes boligens interiør; en seng med et tomt skildpaddeskjold og nogle flyttekasser. Ved sengen står små bronze skulpturer af rugbrød stablet som korthuse.
Anna Bak arbejder med de individuelle elementer som skulpturelle abstraktioner, hvor referencen er tydelig, men samtidig peger form og materiale på noget skrøbeligt og dekonstrueret. Det hule skildpaddeskjold med titlen “If you can’t run, you need to hide” ligger tungt på gæstesengen, og fra dens indre høres en dyb tung vejrtrækning, der i højere grad giver følelsen af et presset sind end en rolig søvn.
At kunne søge ly et sikkert sted er et af menneskets helt grundlæggende behov, og i en verden hvor uligheden vokser og kapitalfonde og enkeltpersoner suger pengestrømmene til sig, forøges tilsvarende boligpriser og huslejer, med et afkast af usikre boligforhold for mange mennesker. Det menneske som står uden fast bolig er på evig hvileløs vandring – en så rædselsvækkende tilstand, at motivet “den evige vandrer” tjener som religiøs allegori over de fordømte og udstødte i vores samfund.
Narrativet om at kunne vende hjem er også en indpodet og dybtliggende grundstruktur i fortællingers opbygning, hvor selv Homers Odysseus trods mange kvaler vender hjem til sidst, og livets orden opretholdes, hvorimod fortællinger der ender “ude”, forbindes med kaos og fortabelse.
Det er fra dette “ude” scenarie, at Anna Bak med værket “View with no room” henviser til Virginia Woolfs adressering af sammenhængen mellem det at kunne skabe som kunstner og adgangen til eget rum og bolig. Hvis de økonomiske samfundsstrukturer skaber uovervindelige barrierer til et alment menneskeligt eksistentielt behov, så bremses samtidig lige muligheder i samfundet, for den enkelte, for kunsten og kunstnere og dermed for samfundets udvikling som helhed.
Udstillingens titel “Gimme Shelter” er lånt fra en dystopisk Rolling Stones-sang fra 1969. Versene i sangen fortæller om at søge ly for en kommende storm, med billeder af ødelæggelse og social undergang.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Odense kommunes kulturpulje, Det Obelske Familiefond, Statens Værksteder for Kunst, VAK- Vestsjællands arbejdende kunstner-værksteder, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Grosserer L. F. Foghts Fond.
I forbindelse med udstillingen på M100 afholder Anna Bak en offentlig artist talk på Det Fynske Kunstakademi mandag d. 25. september kl. 14.00-15.30 i foredragssalen.
Anna Bak (f. 1985) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2012 og modtog i 2010 et Fulbright stipendium til et studieår på Montana State University i USA. I 2014 var hun deltager på det anerkendte postakademiske forskningsinstitut, Jan Van Eyck Academie i Maastricht. I Danmark har hun udstillet på kunstinstitutioner som Overgaden og Gl. Strand i København, Holstebro Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum, samt Kunsthal NORD i Aalborg – og internationalt på Museum Het Valkhof i Nijmegen, Studio 47 i Amsterdam og Glucksman Gallery i Cork, Irland. Anna Bak er repræsenteret i Statens Kunstfonds Samling samt modtaget arbejdslegat i 2021-22 fra Statens Kunstfond. Anna Bak bor og arbejder i København.
“SCOOBY can talk?!”
med Marie Rud Rosenzweig
Fernisering 11. august kl 17 – 19.
Udstillingsperiode: 11. august – 17. september 2023
Åbent tors 17-19 og lør- søn 13- 16
Marie Rud Rosenzweig præsenterer på udstillingen en række nye malerier, der kredser om vores perception af virkelighed og fiktion og i særdeleshed fiktionens kraft til at forme vores opfattelse af verden.
Med inspiration fra den amerikanske tegnefilmserie “Scooby- Doo, Where Are you”, om en talende Great Dane hund, der paradoksalt nok, afslører overnaturlige væsner som snyd, peger Rud Rosenzweig på maleriet som et rum for fiktion, som vi ved hjælp af simple tegn afkoder og indlever os følelsesmæssigt og intellektuelt i, og dermed indskriver i vores virkelighed.
Spørgsmålet om grænsen mellem virkelighed og fiktion afsøger Rud Rosenzweig konkret i maleriet gennem indeksikale tegn, sprog og rekvisitter, der fungerer som afsæt for fantasi og betydningsdannelse. Malerierne på udstillingen fremstår vibrerende mellem genkendelige figurationer og abstrakte scenarier med elementer der giver mindelser om eventyret, tegneserien og den materielle virkelighed, men opløst og forskudt som erindringsspor fra en drøm, rokkende ved vores perception.
En gentagende figur i malerierne hos Rud Rosenzweig er hånden og hænder, afbilledet som aftryk eller silhuetter, der bryder ind i billedfladerne udefra og “gør noget” eller i fællesskab er i gang med at skabe det selvsamme fiktive billedunivers, som de selv er en del af. Hånden og håndaftrykket, der vidner om nogens tilstedeværelse og griber ind i fortællingens progression, kender vi fra både tegnefilmen, religionens og virkelighedens verden og fungerer i værkerne som et vidnesbyrd om vores kognitive evne til uanfægtet at forlade os på dualismen mellem fiktion og virkelighed.
Det er denne dualismes paradoks som netop udstillingens titel “SCOOBY can talk?!” henviser til: det overnaturlige og fiktive afsløres af en tegneseriehund og verdensordenen falder igen på plads for beskueren. Men at en tegnet hund taler menneskets sprog, accepteres uden spørgsmål. Dagligt pendulerer vi hastigt mellem fiktion og virkelighed på de sociale medier, hvor film, fake news og reelle begivenheder æltes rundt i feedet, eller når den strand vi går på hedder “Devils Beach” og bygningerne vi bor i er udsmykket med drager og andre fantasidyr. Det er dette hverdags-overlap mellem fantasi og virkelighed som Marie Rud Rosenzweig inviterer os til at træde ind i, være medforfatter på og samtidig stille spørgsmål til.
Sammenstillingen af den konkrete virkelighed, folkeeventyret og tegneseriegenren spiller en væsentlig rolle i Marie Rud Rosenzweigs ( f.1991) kunstneriske praksis og løber som en gennemgående tematik både i afgangsudstillingen fra det Fynske Kunstakademi i 2022 og på hendes store soloudstilling “KIPPEL” på GL STRAND i 2023. Siden sin tidligere studietid i Tyskland ved Universität der Künste i Berlin i 2013-2016 og Kunstakademiet i Düsseldorf i 2017 har hun været interesseret eventyrets og folkefortællingens simple virkemidler og funktion som både fællesskabs- og fantasi-skabende, men også som et redskab til forklaring på konkrete komplicerede problemstillinger i vores omverden, ligesom tegneserier, film, nyheder og fake news gør det i dag.
Udstillingerne i M100 er i 2023 kurateret og organiseret af billedkunstner, kurator og BA i kunsthistorie Tine Oksbjerg og er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, Kulturpuljen.
M100 opens the exhibition “SCOOBY can talk?!” featuring visual artist Marie Rud Rosenzweig on Friday, August 11, 2023.
At the exhibition, Marie Rud Rosenzweig presents a series of new paintings revolving around our perception of reality and fiction, particularly focusing on the power of fiction to shape our understanding of the world.
Inspired by the American animated series “Scooby-Doo, Where Are You”, which follows a talking Great Dane dog that paradoxically exposes supernatural creatures as frauds, Rud Rosenzweig highlights painting as a space for fiction, where we emotionally and intellectually engage through simple signs, incorporating them into our reality.
Rud Rosenzweig explicitly explores the boundary between reality and fiction in painting through indexical signs, language, and props that serve as catalysts for imagination and meaning-making. The paintings in the exhibition oscillate between recognizable figurations and abstract scenarios with elements reminiscent of fairy tales, comics, and material reality, but they dissolve and shift like traces of a dream, unsettling our perception.
A recurring motif in Rud Rosenzweig’s paintings is the hand, depicted as prints or silhouettes breaking into the picture planes from outside, “doing something”, or collectively engaged in creating the same fictional visual universe they are a part of. The hand and handprints, symbols of someone’s presence and intervention in the progression of the narrative, resonate with us from the realms of both cartoons, religion, and reality. In the artworks, they act as evidence of our cognitive ability to seamlessly navigate between the duality of fiction and reality.
The paradox of this duality is precisely what the exhibition’s title “SCOOBY can talk?!” refers to: the supernatural and fictional are revealed by a cartoon dog, and the world order is restored for the viewer. However, the fact that an animated dog speaks human language is unquestionably accepted. In our daily lives, we swiftly oscillate between fiction and reality on social media, where movies, fake news, and real events blend together in our feeds, or when the beach we walk on is named “Devils Beach”, and the buildings we live in are adorned with dragons and other fantasy creatures. It is this everyday overlap between fantasy and reality that Marie Rud Rosenzweig invites us to enter, become co-authors of, and simultaneously question.
The juxtaposition of concrete reality, folk tales, and the comic genre plays a significant role in Marie Rud Rosenzweig’s (b. 1991) artistic practice and remains a recurring theme in both her graduation exhibition from the Funen Art Academy in 2022 and her major solo exhibition “KIPPEL” at GL STRAND in 2023. Since her previous studies in Germany at the Universität der Künste in Berlin from 2013 to 2016 and the Art Academy in Düsseldorf in 2017, she has been interested in the simple tools and functions of fairy tales and folk storytelling, both as community and imagination-building mechanisms, as well as tools for explaining complex concrete issues in our environment, much like comics, movies, news, and fake news do today.
The exhibitions at M100 are curated and organized by visual artist, curator, and BA in art history Tine Oksbjerg and are supported by the Danish Arts Foundation, the Obel Family Foundation, and Odense Municipality’s Cultural Fund.
Tidligere udstillinger:
Meret Krasa
Salt Water Nymphs
23. juni – 30. juni 2023
Maritime fremmedartede væsner, gymnastiske havfruer og snegle-mennesker indtager M100 med soloudstillingen “Salt Water Nymphs” af Meret Krasa (f. 1997).
Udstillingen markerer afslutningen af Meret Krasas 4. studieår på Det Fynske Kunstakademi, som M100 med stor glæde er vært for og byder velkommen til i perioden 23. – 30. juni 2023.
Gennem en kombination af oliemalerier og skulpturer dykker Krasa ned i havets mysterier og udforsker den magnetiske tiltrækningskraft, som det ukendte dyb og dets fremmedartede mytiske beboere fremmaner.
Fascinationen af den ukendte og udstrakte verden og dens beboere under vandspejlet, har gennem menneskets historie dannet grundlag for kulturbærende myter, der løber som en rindende strøm fra Homers Odysseen til de tryllebindende episke science fiction-film vi bjergtages af i dag.
Med greb, der trækker på populærkulturens stærke appellerende æstetik, sammenvæver Meret Krasa således havdyrenes og menneskenes verden, udforskende efter et fælles ophav og de fælles tråde, der binder os sammen. Tilknytningen til havet og forbundetheden med de maritime beboere er gentagne tematikker i Meret Krasas kunstneriske arbejde, ansporet af en opvækst få meter fra Nordsøens enorme naturkræfter på øen Sylt/Sild i Tyskland.
———————-
M100 welcomes you to the opening of the exhibition Salt Water Nymphs with Meret Krasa on 23 June at 17-19.
Meret Krasa
Salt Water Nymphs
Opening: Friday 23 June at 17- 19
Period: 23 June – 30 June 2023
Open: Sat and Sun at 14-18 and Wed – Fri at 14 – 18
Location: M100, Søndergade 26, 5000 Odense C
Maritime aliens, gymnastic mermaids and snail-people occupy M100 with the solo exhibition “Salt Water Nymphs” by Meret Krasa (b. 1997).
The exhibition marks the end of Meret Krasa’s 4th year of study at the Funen Art Academy, which M100 is very happy to host in the period 23 – 30 June 2023.
Through a combination of oil paintings and sculptures, Krasa delves into the mysteries of the sea and explores the magnetic attraction fostered by the unknown deep and its mythical inhabitants.
The fascination of the unknown wide world and its inhabitants below the water surface, has throughout human history, formed the basis for culture-bearing myths that run like a flowing stream from Homer’s Odyssey to the spellbinding epic science fiction films we are captivated by today.
With techniques equivalent to the strong appealing aesthetics of popular culture, Meret Krasa thus interweaves the worlds of sea animals and humans, exploring for a common origin and the common threads that bind us together. The relation to the sea and the connectedness with the maritime inhabitants are recurring themes in Meret Krasa’s artistic work, instigated by growing up with the enormous forces of nature of the North Sea on the island of Sylt/ Sild in Germany.
————————————-
I maj og juni viste vi udstillingen
Changing med Filip Vest.
I M100 er vi glade for at præsentere udstillingen Changing med Filip Vest (english below)
Changing af Filip Vest.
Fernisering 12. maj kl 17-20
Performance kl 17.30
Performance på åbningen kl 17.30
Performance d. 3. juni – Art Hub og SKITSE organiserer bustur fra København til M100, Odense. Info følger.
Udstillingsperiode: 12. maj – 18. juni 2023
Åbent: tors 17-19, lør- søn 13-16.
M100 præsenterer soloudstillingen “Changing” af den unge danske performancekunstner Filip Vest (f. 1995), der med performance, lyd, lugt og installatoriske greb, undersøger omklædningsrummet som et liminalt rum i et queer perspektiv.
Omklædningsrummet er et sted hvor kroppe forhandles og kroppe forandrer sig. Det er et rum for en række koreografier dikteret af blikket; At være bange for at kigge på folk, eller at selv blive kigget på af andre mennesker – på en forkert måde. Det er et sammenligningernes sted, et sted hvor normativitet bliver vedligeholdt og intimiteten er så forvirrende og skræmmende, at den konstant må punkteres.
Titlen “Changing” er lånt fra det engelske ord “changing room” og peger på hvordan det ikke bare er tøjet der bliver skiftet, men også rummet der skifter karakter og kroppe der forandrer sig, som de ændres fra snavsede til rene, beklædte til afklædte, bevæger sig ind og ud af skabe og puberteter.
Udstillingen består af en totalinstallation med lyd, duft og forskellige skulpturelle elementer, der tilsammen udgør et omklædningsrum. Rummet er befolket af snavsede sokker, behårede drikkedunke, en masse Axe deo-spray, små beskeder skrevet på de fugtige vinduer og en flok syngende brusere.
Til åbningen af udstillingen vises en ny performance, der fryser tiden i omklædningsrummet og spørger: Hvor længe kan man bruge på at tage sine sokker af for at udskyde det øjeblik, man skal i bruseren? Performancen er skrevet og instrueret af Filip Vest og performet af Theo Suissa. Til udstillingen skriver Luka Holmegaard en performativ udstillingstekst, som handler om en person der er ved at gøre sig klar i omklædningsrummet, og som de besøgende kan læse for selv at gøre sig klar til udstillingen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, kulturpuljen.
Filip Vest (f. 1995) er uddannet MFA fra Malmö Kunstakademi i 2021 og har tidligere vist sit arbejde på Statens Museum for Kunst, Copenhagen Contemporary, Møstings, Nikolaj Kunsthal, Charlottenborg, Tallinn Kunsthal og for Manifesta13. Gennem performance, installationer, film og tekster undersøger han queer kærlighed, ensomhed og begær i det 21. århundrede. Ved at anvende øvelsesmetoder fra teatret tester han forholdet mellem tekst og krop og de måder, hvorpå vi konstant genforhandler vores identiteter og de narrativer, vi er en del af.
M100 is pleased to invite you to the opening of the exhibition Changing with performance artist Filip Vest
Filip Vest
Changing
Opening 12. May at 5-8pm
Performance at 5:30 p.m
Performance on 3 June – Art Hub and SKITSE organize a bus trip from Copenhagen to M100, Odense. More information will follow.
Exhibition period: 12 May – 18 June 2023
Open: Thu 17-19, Sat-Sun 13-16.
M100 presents the solo exhibition “Changing” by the young Danish performance artist Filip Vest (b. 1995), who, with performance, sound, smell and installation techniques, examines the changing room as a liminal space in a queer perspective.
The changing room is a place where bodies are negotiated and bodies change. It is a space for a series of choreographies dictated by the gaze; Being afraid to look at people, or to be looked at by other people – in the wrong way.
It is a place of comparisons, a place where normativity is maintained and intimacy is so confusing and frightening that it must be constantly punctured. The title “Changing” refers to the word “changing room” and points out, how it is not just the clothes that are changed, but also the room that changes character and bodies that change, as they change from dirty to clean, clothed to unclothed , moving in and out of closets and puberty.
The exhibition consists of a total installation with sound, scent and various sculptural elements that together form a changing room. The room is populated by dirty socks, hairy drinking bottles, a lot of Ax deo spray, little messages written on the damp windows and a bunch of singing showers.
At the opening of the exhibition, a new performance will be staged, that freezes the time in the changing room and asks: For how long can you take off your socks to postpone the moment you have to take a shower? The performance is written and directed by Filip Vest and performed by Theo Suissa.
For the exhibition, Luka Holmegaard writes a performative exhibition text, about a person who is getting ready in the changing room, and which the visitors can read to get ready for the exhibition themselves.
The exhibition is supported by the Danish Arts Foundation, the Obelske Family Foundation and Odense Municipality, Kulturpuljen.
Filip Vest (b. 1995) graduated MFA from Malmö Art Academy in 2021 and has previously shown his work at the Statens Museum for Art, Copenhagen Contemporary, Møstings, Nikolaj Kunsthal, Charlottenborg, Tallinn Kunsthal and for Manifesta13. Vest has received a work grant from the Danish Arts Foundation in 2023 and is a participant in the Art Hub Residency Program. Through performance, installations, films and texts, he investigates queer love, loneliness and desire in the 21st century. Using exercise methods from the theatre, he tests the relationship between text and body and the ways in which we constantly renegotiate our identities and the narratives we are part of.
The exhibition is curated by Tine Oksbjerg
Tidligere udstillinger 2023.
M100 & THE FUNEN ART ACADEMY proudly present a series of 3 exhibition projects conceived during a workshop about unconventional curatorial practices and exhibitions beyond the white cube led by Danish curator Anna Frost.
Welcome to the opening at M100 on friday 24. march at 17-20
Where: Søndergade 26, 5000 Odense.
Exhibition period : 24. march – 16. April 2023.
Open thursday 17-19, saturday and sunday 13- 16.
1: Presented inside the gallery space at M100 is the group show; waiting, milling, by The Milling Group.
2: In the backyard of M100 the curatorial project Seeking to Find is presented as a one day exhibition curated by Selma Dağdeviren & Thora Engell-Kofoed
3: At The Funen Art Academy, Asta Von Apfel is soft launching their new curatorial series KOLD located inside a deep freezer at the Lecture Hall.
1: waiting, milling,
M100
Søndergade 26
5000 Odense C
Artists on view inside M100:
Josefine Boel, Pernille Pedersen, Sofie Brag, Bertil Breck-Berg and Julie Hvass.
Curated by: The Milling Group.
For the Milling Group first drop, we present you the exhibition milling, waiting, at the contemporary exhibition space M100, Odense. In milling, waiting, we have staged a waiting room inside the gallery space. The waiting room is a space made for transitions. You are in between where you came from and where you are going.
2: SEEKING TO HIDE
(Backyard at M100)
Enter through M100 Søndergade 26, 5000 Odense C.
Open one day on 24. Marts 17-20.
Artists on view:
Meret Krasa, Karoline Hvidtfeldt, Kajsa Balk-Møller, Pernille Pedersen, Augusta H. Wolffbrandt, Josefine Boel Johannessen.
Curated by Selma Dağdeviren & Thora Engell-Kofoed.
If you look closely, the works in the exhibition “SEEKING TO HIDE” can be found. Experience the exhibition on Friday 24 March 2023 in the courtyard behind M100, where the works are tucked away in the backyard as forgotten, hidden and lost objects in a space that has become their own.
3: KOLD
Jernbanegade 13, 5000, Odense C (Lecture Hall at Funen Art Academy)
Open Friday march 24, 17.00-20.00
and by appointment Halfdan Kajhøj.
Curated by Asta Von Apfel.
Artist on View. Halfdan Kajhøj.
KOLD is an independent artist-run exhibition platform located inside a deep freezer at Funen Art Academy. By situating itself outside of traditional gallery spaces, KOLD is creating a platform for artists to experiment with the limitations of their practice, and the boundaries of the space itself. The ambition for KOLD is to challenge the conventional notions of the relationship between art and space. By being a non-traditional exhibition space, KOLD offers an alternative perspective on the white cube, as everything is seen from above, possibly allowing the viewer a new perspective. Located inside a deep freezer at the Lecture Hall at Funen Art Academy, Jernbanegade 13, 5000,
Projektet er støttet af Det Fynske Kunstakademi og fondene bag M100:
Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, kulturkontakten.
————————————————————————————————————
M100 åbnede i februar årets første udstilling “Dvale i Enge” med Johanne Skovbo Lasgaard.
Johanne Skovbo Lasgaard
Dvale i Enge
3. februar – 12. marts 2023
Fernisering 3. februar, 17- 20
Åbent: tors 17-19, lør og søn 13-16
Åbne og porøse membraner for verden, drømmetilstande og underbevidsthedens udefinerbare fornemmelser. Værkerne på udstillingen Dvale i Enge på M100 af Johanne Skovbo Lasgaard kredser om en personlig og kollektiv træthed, en opløsnings-tilstand eller opladnings-tilstand, afventende som dvalens substantielle egenskaber.
Dvale i Enge sammenkobler en menneskelig mental tilstand af udbrændthed og længsel efter langsommelighed med naturens biologiske årstidsbestemte vinterdvale. En naturlig indrettet biologisk rytme, vi som levende væsner modsætter os med et konstant arbejdstempo og produktivitet uanset årstid.
Med flydende overgange mellem krop og værk, sprog og rytme, taktilitet og tekst præsenterer Skovbo Lasgaard papirarbejder, relieffer og skulpturelle værker i blæk, gips, papir og epoxy, der som afstøbninger og aflejringer af hverdagslige objekter; vanddunke, badedyr og persienner, udflydende forlader det genkendelige mod en udefinerbar begrebsverden med simultane betydninger. Gennemgående stræber værkerne efter at være flere ting på flere steder og at være flere ting på én tid som flodens vand.
Johanne Skovbo Lasgaard peger med det flydende, vandige og blækket som materiale på det uadskillelige mellem kroppen og verden, som en del af samme absorberende og flydende materie. Det er sugende elementer, membraner, overflade og materie der konstant skifter plads. Det er vandet vi deler, der vandrer i kroppen og ud i havene. Ligger i lag i jorden, ligger i hudlagene. Kemiske stoffer som vi deler og som evigt vandrende, pfas, mikroplast, pesticider.
“Jeg bor på en naturgrund i et skovområde, der rummer brønde, som leverer vand til hele Storkøbenhavn. Dvale i Enge taler derfor også om meget af det skjulte under jorden, alt det vi ikke forholder os til men som er en del af os. Alt det vi deponerer og alt det vi indtager og optager. At vi som mennesker er i en flydende tilstand med den verden omkring os som vi kalder naturen. At vi er en sammenhængende masse”.
(Lasgaard om titlen på udstillingen)
Dvale i Enge kredser om den transcendente og kropslige erfaring som afsæt for erkendelsens muligheder, hvor hvert værk er som digte, med materialet som et sprog af støv og væde, der i en udtørret dvaletilstand vibrerer til os, som en erindring om vores egen forbundethed med naturen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, Kulturpuljen.
Johanne Skovbo Lasgaard (f. 1985) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013 og er repræsenteret i samlinger bl.a. Statens Kunstfond, Brask Collection, Undervisningsministeriet, Busch Risvig Collection og Københavns Billedkunstudvalg. Skovbo Lasgaard betegner sin praksis som poetisk formgivning der fremtræder med en blødhed og skrøbelighed som kroppens flygtige tilstand efter en drøm; et omrids, en stemning, et ønske eller en sorg. Lasgaard er optaget af kroppen som beholder for en mental sindstilstand og materialernes iboende sprog og deres sammenhæng med følelseslivets sprog. Både den personlige og den kollektive hukommelse søger hun vækket af kroppens møde med materialernes taktilitet og bruges som springbræt til ideer, følelser og refleksioner.
M100 åbner gruppeudstillingen “Extracting a View”.
(for english scroll down)
Udstillingsperiode: 18. november – 11. december 2022
Fernisering fredag d. 18. november kl 17 – 20
Åbningstider: torsdage 17 -19, Lørdag-søndag 13-16
M100 åbner gruppeudstillingen “Extracting a View”, en udstilling der kredser om tilfældighedes væsen og potentiale med Julie Hvass (Dk), Lorin Brockhaus (De/A), Olga Liva Bruun (Dk), Gala Alica Ostan Ožbolt (Slo/A) og William Ray Hvilsom (Dk).
Det tilfældige møde mellem fem akademistuderende fra Wien, Odense og København danner grundlag for udstillingens tematik.
Som det tilfældige møde mellem mennesker, får nogle tilfælde særlig betydning og danner efterfølgende venskaber, historier og endda konfrontationer, mens utallige andre tilfældige øjeblikke henglemmes og udviskes.
Med stor variation i materialer og teknikker, spændende fra skulpturelle objekter i epoxy til det nyfortolkede freskomaleri, undersøges der på udstillingen “Extracting a View”, de strukturelle og genkendelige omstændigheder, der ligger til grund for “det heldige møde”, der tilskrives vægt og fylde.
I udstillingen rettes blikket mod sammenfletningen af de individuelle kunstneres udtryksformer. Der peges på hvordan held og tilfældigheder kan udforme sig som en iscenesættelse af de betingelser, der er givet på forhånd. Det tilfældige møde er altid underlagt mere og mindre synlige faktorer med ligheder og fællestræk, på samme måde som værker og virkeligheder kan have analogiske træk.
Om udstillingen siger kunstnerne:
“Det er først når man bliver opmærksom på tilfældigheden, at det bliver en tilfældighed, frem for et af alle de øjeblikke som man glemmer igen. Hvilke skrøbeligheder eller styrker blotter man ved at fastholde tilfældigheden i intention, og lade møder udvikle sig til venskaber, overvejelser eller kunstværker?”
Værdimæssigt sidestilles det tilfældige oftest med det betydningsløse og ligegyldige, som noget værdiløst og uden mening. Dette til trods for, at de, som kan beregne sandsynligheden for “at noget tilfældigt kan eller vil ske”, eksempelvis sandsynligheds-matematikere i forsikringsbranchen, honoreres med værdifulde summer. At kunne fremsige sandsynligheden for tilfældighed, fungerer dermed som et værn mod værditab og trusler, og tildeler samtidig mennesker kontrol over det meningsløse faretruende tilfælde.
Historisk tilfaldt dette værn mod tilfældets uforudsigelighed i højere grad kirken og det religiøse regí. Men med videnskaben, Darwin og evolutionens tilfældige mutationer og med Nietzsche og den hensygnende Gud, har vi i stedet måttet begribe og forlade os på tilfældighedernes enorme potentiale og afgørende betydning for opfindelser og løsninger, kunst og livets udfoldelse.
Men spørgsmålet er, om tilfældighedernes tid er ved at ebbe ud i armene på algoritmernes øgede interferering og dominans i verden? Hvordan kan tilfældigheder egentlig opstå i en tid, hvor næsten alle handlinger og møder filtreres gennem sociale medier og søgemaskiners udspekulerede algoritmer? Hvordan kan vi mødes, opfinde og skabe nyt, uden at det er forudbestemt af vores tidligere ageren og handlen i en virtuel verden styret af økonomiske interesser?
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Odense Kommune, kulturpuljen.
Julie Hvass (f. 2000, Skals, Dk) er BA studerende ved Det Fynske Kunstakademi. Lorin Brockhaus (f. 1996, Freiburg, De) har taget sin BA på HGB/ Academy of Fine Arts i Leipzig og er kandidatstuderende på Academy of Fine Arts i Wien. Olga Liva Bruun (f. 1999, Dk) studerer på Det Jyske Kunstakademi og som en del af sin BA også på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Er desuden en del af udstillingsstedet M.I.S. og driver forlaget Unhandy Goods. Gala Alica Ostan Ožbolt (f. 1999, Ljubljana, Slo) studerer på Die Angewandte, University of Applied Arts i Wien og har tidligere læst på University of Art and Design i Linz samt har en BA fra Academy of Fine Arts and Design i Ljubljana. William Ray Hvilsom (f. 2000, København, Dk) er BA studerende ved Det Fynske Kunstakademi.
“Extracting a View”.
Exhibition period: 18 November – 11 December 2022
Opening Friday d. November 18 at 5 – 8 p.m
Opening hours: Thursday 17 – 19, Saturday and Sunday 13 – 16
M100 opens the group exhibition “Extracting a View”, an exhibition that revolves around the nature and potential of the coincidence with Julie Hvass (Dk), Lorin Brockhaus (De/A), Olga Liva Bruun (Dk), Gala Alica Ostan Ožbolt (Slo/A) and William Ray Hvilsom (Dk).
A coincidental meeting between five academy students from Vienna, Odense and Copenhagen forms the basis for the exhibition’s theme. Like a coincidental meeting between people, some coincidences contain a special meaning and subsequently result in friendships, stories and even confrontations, while innumerable other random moments are forgotten and erased.
With great variety in materials and techniques, ranging from sculptural objects in epoxy to reinterpretation of the fresco, the exhibition “Extracting a View” examines the underlying structural and recognizable circumstances of the “fortunate meeting”, which is provided weight and fill. The exhibition focuses on the intertwining of the individual artists’ forms of expression. It is pointed out how luck and coincidence can take shape as a staging of the conditions that are given in advance. The coincidental meeting is always subject to more and less visible factors with similarities and common features, in the same way that artworks and realities can have analogical features.
The artists say about the exhibition:
“It is only when you become aware of the coincidence that it becomes a coincidence, rather than one of all those moments that you forget again. What frailties or strengths do you expose by maintaining coincidences in intention, and letting meetings develop into friendships, reflections or works of art?”
In terms of value, the random coincidence is most often equated with the insignificant and unimportant, as something worthless and without meaning. This is despite the fact that those who can calculate the probability or risk of “something random can or will happen”, for example probability mathematicians from the insurance industry, are paid with valuable sums. Being able to predict the probability of coincidence thus acts as a safeguard against loss of value and threats, and at the same time assigns people control over the senseless danger-threatening event. Historically, this protection against the unpredictability of the coincidence, belonged to a greater extent to the church and the religious authorities. But with science, Darwin and the random mutations of evolution and with Nietzsche and the dying God, we have had to understand and rely on the enormous potential and decisive importance of the coincidence for inventions and solutions, art and the unfolding of life.
But the question is, if the time of coincidence is fading away in the arms of the increased interference and dominance of algorithms in the world? How can coincidences actually occur in an age where almost all actions and meetings are filtered through social media and the shrewd algorithms of search engines? How can we meet, invent and create new things without it being predetermined by our previous actions in a virtual world controlled by financial interests?
The exhibition is supported by the Statens Kunstfond and Odense Municipality, kulturpuljen.
Julie Hvass (b. 2000, Skals, Dk) is a BA student at the Funen Art Academy. Lorin Brockhaus (b. 1996, Freiburg, De) has taken his BA at the HGB/ Academy of Fine Arts in Leipzig and is a graduate student at the Academy of Fine Arts in Vienna. Olga Liva Bruun (b. 1999, Dk) studies at the Jutland Academy of Arts and as part of her BA also at The Royal Danish Academy of Arts. She is a part of the exhibition space M.I.S. and runs the publishing house Unhandy Goods. Gala Alica Ostan Ožbolt (b. 1999, Ljubljana, Slo) studies at Die Angewandte, University of Applied Arts in Vienna and previously studied at the University of Art and Design in Linz and has a BA from the Academy of Fine Arts and Design in Ljubljana. William Ray Hvilsom (b. 2000, Copenhagen, Dk) is a BA student at the Funen Art Academy.
Fredag d. 30. september åbner udstillingen Dimension of Future med Jennette Ehlers og Thomas Kilpper på det Fynske Kunstakademi. Udstillingen er et samarbejde mellem Heinrich Böll Stiftung Kiel, Kunstverein Haus 8 Kiel og M100. Og er en del af det større projekt Perspektiv Region
Dimension of Future begivenhed på Facebook
Fotos fra udstillingen
se fotos fra udstillingen på I do art
—
Aktuel udstilling på M100 er Bedfellows med Ester Fleckner
Ester Fleckner udstiller på M100 en serie nye sølvtrykte træsnit på papir under titlen Bedfellows. Værkerne gengiver fragmenter af plantedele, der gentages og flimrer i forskellige kompositioner og tekstlignende opbygninger.
Artisttalk d. 30. oktober kl 14 – 15
Ester Fleckner kommer og fortæller om sin kunst og metode.
Begivenhed på Facebook
Fotos og tekst fra udstillingen
I do art har publiceret udstillingsteksten skrevet af Ida Bencke
Med Bedfellows zoomer Fleckner ind på intimiteter i naturen, planternes multikønnede morfologi og foranderlige forplantningsformer. Inspireret af queer- og transperspektiver udfordrer Fleckner normative parametre for hvordan menneskeligt begær og køn opfattes som afvigende eller ej, når de spejles i fortællinger om Naturen og i idéer om hvad der er ”naturligt”. Gennem et abstrakt billedsprog undersøger Fleckner natur som ukategorisk, ufærdig og queer og åbner fortællinger om andre fællesskaber.
Ester Fleckner er uddannet fra Det Kgl. Kunstakademi og har suppleret med kønsstudier på Goldsmiths, University of London. Siden hun dimitterede i 2013 med værkserien Clit-dick Register – et åbent register over klitorisser og pikkes former og størrelser, skildret med bløde u’er – har hun gang på gang markeret sig med sine træsnittede perspektiver på krops- og kønskategorier.
Fleckner bruger abstraktion som en visuel strategi til at tematisere relationer, begær og kønsidentitet på andre måder end gennem direkte repræsentation. Ofte arbejdes der serielt med tekstfragmenter, tegn og gentagelser til at skabe værker, der kan opleves søgende og spørgende eller læses som alternative kort til at navigere visuel og sproglig repræsentation uden for rigid kategorisering.
Træsnittet er et gennemgående medie i Fleckners praksis. Teknikken er simpel og umiddelbar og både materialets modstand og trykningen åbner op for forskelle, fejl og kontroltab. Tekst og tegning tilføjes ofte med blyant som en interaktion eller dialog med de grafiske arbejder. Fleckners udvidede praksis inkluderer støbte betonskulpturer, tegninger, tekstarbejde og performative læsninger.
M100 – Udstillingssted for samtidskunst, Søndergade 26 kld. 5000 Odense C.
Udstillingen vises indtil d. 30. oktober og er åben torsdage kl. 17-19 og lørdag–søndag kl. 13-16
Link til Begivenhed på Facebook
Tidligere udstillinger:
2022
ET4U: TANKEN i vores fælles have
Marina Dubia: Arriscame-the line between you and me
Nils Elvebakk Skalegård: Screen Dream
Kåre Frang: Bake a cake
2021
Johannes Sivertsen : Demonic Body
Emily Gernild : Under skumring
Matilde Duus : Den Sidste Vinter
Tue Greenfort: LGUFREMMOS
Aske Thiberg : ”Each Day”
M100 deltog med M100³ på Juxtapose Artfair i Århus 20-22 august 2021. Udstillingen blev også vist som juleudstilling på M100 i Odense.
2020
A Warm Trail. Asako Shiroki. December
On and on the rain will say. Gruppeudstilling med Heine Kjærgaard Klausen, Jens Axel Beck, Marie Rosenkilde Lindberg, Frederik Vium, Camilla Rasborg og Julie Clifforth. November
Bodytecture. Dan Stockholm. Oktober
You May Be Getting Older. Mette Juul. September
Beklager det sene svar. Hannah Toticki Anbert. August
Plant Museum. Camilla Berner. Juni
universalkniv. Karin Lind. Marts
In a landscape of having to repeat, med studerende fra det Fynske Kunstakademi. Februar
2019
Den første udstilling i 2019 var Melee Weapon præsenteret af Ditte Marie Frost, Emil Skamstrup, Selina Rom Andersen, Wael Toubaji og Mette Rasmussen. Alle 4. årsstuderende fra Det Fynske Kunstakademi.
I Februar kunne man se Vibrantmed Louise Sparre
Mirage med Zven Balslev var aktuel i marts.
I april måned viste vi udstillingen Elevation med Al Masson. I maj kunne man se udstillingen BLIK af Vivi Christensen
I juni kunne man se Sandra Blicherts udstilling L x H x B
I august viste vi Karl England. Refresh. Karl England. Refresh. og videoprojektet Sluice. Refresh. under filmfestivalen OFF19
I september kunne man se KUNG FU I PROVINSERNE af Sophus Ejler Jepsen.
I oktober viste vi udstillingen ROLL YOUR EYES af Billie Maya Johansen, Kitsum Cheng og Yuki Kishino
I november har Mikkel Larris vist Standard 6.6
Sidste udstilling i 2019 var A friendly imitation of work af Lena Katrine Sokki og Tobias Liljedahl
2018
Vi åbnede den første udstilling 12. Januar 2018 med claus ejners INGEN VED HVILKEN VEJ VINDEN BLÆSER
Derefter har man kunnet se Eamon O’Kanes WOOD ARCHIVE i Februar og Sønder & Sammen af Nanna Katharina Jensen og Simon Fiil i Marts.
I april har man kunnet se “fadebur” med Milena Bonifacini.
I maj udstillede Asbjørn Skou og Sif Itona Westerberg Syng os en morgen af lys, fjer og skæl og i juni viste Stefanie Mayer(DE) In a State of Flux I august havde vi besøg af Doronzo/Poulsen med en textural improvisation for Bariton saxofon og akustisk laptop. og senere på måneden af koreograf og danser Snorre Hansen som lavede en perfomancen Mermaids of the Hypersea i samarbejde med David Kummer og Peter Scherrebeck Hansen. Arrangeret af Location X http://www.danceallyearlong.com/ DANCE ALL YEAR LONG.
I september udstillede kunstnere fra Blackwater Polytechnic UK, Resistant Materials. I oktober viste vi udstillingen SÅR af den danske kunstner Maria Wæhrens.
Nanna Lysholt Hansen udstillede i november måned med projektet DURA MATER.
I den sidste måned af året 2018 udstillede Sonja Lillebæk Christensen med udstillingen Tjek ind – Tjek ud.